Hvad er ISOBYG?

ISOBYG´s byggesystem er den nemme og billige løsning til lavenergi-byggeri. Systemet består i alt sin enkelthed af store EPS blokke, som sættes sammen ligesom legoklodser. Blokkene fungerer som en blivende støbeforskalling. Når man har nået etagehøjde, fyldes hulrummet i blokken med beton, hvorved man får en stærk konstruktion. Systemet giver en hurtig opførelsestid, tyndere vægge samtidig med at man opnår lavenergi. En færdig væg med u-værdi 0,097 bliver inkl. puds ind- og udvendig 48,5 cm hvorved kravene til klasse 0 / passivhuse opfyldes.

Blokkene er et godt alternativ til beton-elementer som bagmur, idet ISOBYG systemet sikrer en arbejdsgang når væggen er rejst er der allerede isolereret. Så både tidsmæssigt og økonomisk er systemet konkurrencedygtig med element byggeri. Samtidig med at man får et godt lav-energihus er det også vigtig at fokusere på kvaliteten. Og netop kvaliteten er den helt store fordel ved ISOBYG systemet idet den opfylde alle de krav man stiller til en solid og god ydervæg:

  • Stærk konstruktion giver arkitektonisk frihed
  • Konstruktion der ikke kan suge fugt. Dvs. selvom den bliver våd kan den ikke tage skade, den skal blot udtørres. Dermed kan der bygges året rundt uden afdækning.
  • Uorganisk konstruktion der ikke er modtagelig over for råd og svamp. Ingen risiko for helbredet eller pengepungen som følge af skade på konstruktionen
  • Nem at bygge med
  • Isoleringen er udvendig hvilket gør at dampsærre undgås og den bærende konstruktion arbejder meget lidt da den har konstant temperatur
  • Høj effektiv isolering i klasse 30 sikre dig tynde vægge og mere beboelse
  • Beton giver en tung konstruktion hvilket gør at temperaturudsving bliver mindre og energi kan lagres i væggene, og dermed bliver huset mere økonomisk og komfortabel. Den tunge konstruktion gør også at man kan nøjes med mindre u-værdi en lette konstruktion som fx gasbeton og træ. (Ofte kan man klare sig med 100 mm. mindre hvis man vælger REFORM hvor alt isolering er indvendig)

Systemet produceres i Danmark af ISOBYG, og vi er således lagerførende med de mest gænge størelser, så vores kunder sikres hurtig levering.

ISOBYG samarbejder med MAGU i Tyskland om udvikling af systmet som idag sælges verden over. I Tyskland har man således over 40 års efaring med systmet, og det er i dag det mest komplette Flamingo byggesystem på markedet.

Blokkene produceres i flere forskellige tykkelser afhængig af dit behov for isolering. Ydermere kan blokkene fås med flere tykkelser betonkerne.

Den tyndeste blok har en u-værdi på 0,31, hvilket er bedre end de fleste huse bygget fra 1970´erne til 2006. Den er således et glimrende valg til fx. en garage, som man ønsker godt isoleret. I dag sælger ISOBYG mest 40 cm blokken, som giver et perfekt forhold mellem økonomi, vægtykkelse og isoleringskrav. Indtil videre har huse opført med denne blok opfyldt kravene til BR 2020.

ISOBYG-blokkene kan købes i to højder en 20 cm og en 30 cm. Ved at kombinere højderne, kan man altid ramme en bygningshøjde delelig med 10 cm uden at foretage tilskæringer i blokken.

På indersiden er alle blokke forsynet med svalehaler, således at betonen hænger 100% fast på EPS´en. Samtidig fungerer svalehalerne som slids, for endestykkerne, således at hjørner og afslutninger ved vinduer er en smal sag.

Blok tykkelse og U-værdier

ISOBYG blokkene kan fåes i mange forskellige tykkelser alt afhængig af behovet for isolering. Jo tykkere isolering jo bedre u-værdi.

Som udgangspunkt består blokken altid af en 55 mm. indvendig EPS plade, hvor den udvendige eps øges i tykkelse.

For en 40 cm. blok består den indvendig fra af:

55mm. EPS – 140 mm. Beton – 205 mm. EPS.

Vælges REFORM løsningen med ren beton indvendig har man kun betonen udvendig, og slipper dermed for at montere 2 lag gips indvendig.

Her har man alt isoleringen udvendig og piller efterfølgende pladen af indvendig, og får herved en rå beton overflade som kan spartles eller pudses direkte. Denne løsning fås også i flere forskellige tykkelser afhængig af isoleringskravet.

Som det ses kan man kombinere isoleringstykkelsen med forskellige tykkelser binder, og herved få en tykkere betonkerne, hvilket ofte er nødvendig i kælderen. I hvert fald hvis man ønsker store rum i kælderen uden for mange skillevægge.

Læs mere om REFORM systemet

Tykkere beton i kælderen


Som udgangspunkt er en 14 cm. betonkerne standard over jord og 19 cm. er standard ved kælder og søjler.

Men alle blokke kan leveres med 14 cm. 19 cm. eller 24 cm. betontykkelse.

De forskellige bindere giver en stor fleksibilitet, da man også kan kombinere et enkelt skifte eller dele af facaden med en tykkere beton, hvis man fx. ønsker at fører ventilation lodret i væggen.

En 45 cm. væg – 14 cm. beton har målene:

– 55mm. EPS – 140 mm. Beton – 255 mm. EPS

En 45 cm. væg med 19 cm. beton har istedet målene:

– 55mm. EPS – 190 mm. Beton – 205 mm. EPS

Den fleksible opbygning af ISOBYG blokkene, gør derfor at enhver statisk udfordring let kan løses, med ekstra beton lokalt.