Selvom ISOBYG´s byggesystem er forholdsvist nyt i Danmark, så har systemet over 40 på bagen med MAGU-Bausysteme i Tyskland. Der er således tale om et meget gennemtestet system. Vi har lavet en FAQ med en række af de mest almindelige spørgsmål, som folk stiller når de høre om ISOBYG:
Hvilke materialer består ISOBYG-blokken af ?
Blokken er lavet af Styropor (også kendt som EPS eller Flamingo). De fleste kende materialet fra fx. gulvisolering, blomsterkasser, emballage etc. Du kan se mere om Styropor/EPS her
Den Styropor, som benyttes til at producere ISOBYG-blokken, er dog lidt anderledes, idet den har en meget høj densitet. Det vil sige at den er meget hårdere end den Styropor, som man normalt har i hænderne. Den høje densitet sikre, at blokkene kan modstå det store tryk, når man fylder beton i.
Hvad beklædes facaden med ?
Kun fantasien sætter grænser. Facaden kan pudses eller den kan beklædes med alle former for beklædning som træ, natursten eller murstensskaller. I Tyskland er der stor tradition for at beklæde facaden med tynde murstensskaller eller puds.
Ønsker man en facade med natursten, som fx. granit, skiffer eller keramiske klinker, vil det være let at montere på facaden. Se billeder her af et hus med granit på facaden.
Hvad beklædes indervæggen med ?
Typisk vil man vælge at monterer to lag gipsplader på indervæggen. Disse monteres med almindelig fliselim/gipslim. Gipspladen kan herefter påføres puds, filt eller glasvæv. Alternativt kan man vælge at pudse direkte med 25 mm gipspuds på indervæggen, for at opfylde kravet om en beklædning af typen K10 B-s1,d0. Man kan vælge at male direkte på gipspudsen, eller fin-spartle og så male afhængig af ens præferencer.
Hvad med brand ?
For at beskytte mod brand udvendig, skal der benyttes en beklædning som beskytter facaden mod brand. Beklædningen er som oftest puds, man kan også være træ, klinker eller natursten.
Når der pudses benyttes oftest et pudslag på ca. 8 mm. Jf. eksempelsamling om brand (s.53) skal pudssystemet være godkendt efter den svenske standard SP Fire 105.
Det kan for øvrigt oplyses, at den anvendte styropor brænder dårligere end normal styropor, da det er tilsat brændhæmmende stoffer, som gør at den ikke kan brænde af sig selv. Dvs. det slukkes automatisk, når der ikke er direkte flammer på.
Det vigtigste, når man vurderer brandrisikoen ved brug af styropor som byggemateriale er, at vurdere det i den sammenhæng det bliver brugt. Ingen der bor i ISOBYG huse, har Styroporen direkte frit – den vil altid være dækket af puds eller plader. I tilfælde af brand, er det derfor mest korrekte at vurdere hele konstruktionens opbygning. Og gør man det, fremgår det at Styropor med kun 8 mm puds brænder langt dårligere end fx. træ, som er tilladt på facader og indvendig herhjemme. Anvendelsen af 8-10 mm puds er tilladt i det meste af Europa selv ved store etagebyggerier, se fx. det store 5 etagers kollegium med 437 boliger bygget med Magu / ISOBYG.
Når man vurderer hvor brandfarlig en facade er, vurderes blandt andet, hvor hurtig den brænder og hvor meget varme der afgives over en given tidsperiode. Dette angives som klasserne A, B, C, D, E og F. EPS med brandhæmmer er klassificeret som E. Men som tidligere beskrevet, er EPS med puds (ca. 7 mm) klassificeret som B-s1,d0, dvs. det bedste man kan opnå før det er total u-brandbart som fx. klasse A materialer som beton og gips. Sammenligner man med en træbeklædning som ofte vil være klasse C eller D, så vil man for de fleste træbeklædninger opleve, at de udvikler mere røg og mere varme end EPS med puds vil gøre det.
Selvom der udvendig er meget EPS fx. 205 mm mod en træbeklædning med kun 25 mm, så er brandværdien – altså den energi som er lagret i materialet – tæt på identisk. Brændværdien i facaden er ikke nævneværdig anderledes end en facade med træ. EPS har en brandværdi på 40 MJ/kg og en typisk facade består af 205 mm udvendig EPS med densitet på 28 kg pr. m2. Således vil brændværdien for en m2 facade være på (0,205*28*40) 230 MJ pr. m2 facade. For en tilsvarende facade med brædder af grantræ vil brændværdien være (0,025*450*19) = 213 MJ. Således har EPS facaden ca. 7,8% højere brændværdi. Sammenholdes det med, at EPS med puds er B-s1,d0 mod træ´s D-s2,d0, vil EPS facaden udlede langt mindre varme under branden, ligesom branden jf. SP Fire 105 ikke vil bredde sig langt væk fra udgangspunktet.
Er Styropor ikke meget giftigt når det brænder ?
Nej, ikke mere end så mange andre bygningsmaterialer. Flere undersøgelser har vist, at et materiale som fx. træ udvikler mere farlig røg end styropor.
Se evt. mere om EPS og brand her eller her hvor det beskrives i relation til isoleringsmateriale i bygninger.
Giver styropor ikke et dårligt indeklima ?
Nej, på ingen måde. ISOBYG-konstruktionen sikre at du nemt får et tæt hus, hvilket bygningsreglementet stiller krav om. Styroporen afgiver ikke nogle giftige dampe eller lignende. Styropor er et kemisk indaktivt stof, hvilket er en af grundene til at man bruger det til emballering af madvarer.
Selvom Styrporen er svagt diffusionsåben, er den rigtige måde at slippe af med fugt ved korrekt udluftning / ventilering. I dag er der en række lovkrav til udluftning, hvilket sikre et sundt indeklima, når disse overholdes. Bl.a. er der ofte udluftningsventiler i moderne vinduer, ligesom mange nye huse i dag bygges med genveksanlæg.
Er EPS miljø-venlig ?
I forhold til andre gængse isoleringstyper er EPS et godt valg. Under fremstillingsprocessen benyttes væsentlig mindre CO2, da bearbejdnings-temperaturen for EPS ikke er speciel høj. EPS kan, når det ikke skal bruges mere, enten genanvendes til nyt EPS eller brændes.
Mange vil umiddelbart tænke, at forbrænding af EPS er dårligt for miljøet, og det kan man på sin hvis godt sige det er. Men da EPS er 98 % luft og resten er olie, så vil afbrændingen ikke være mere skadelig for miljøet end fx. olie eller benzin. Og så skal man huske på at EPS´en i sin levetid har sparet miljøet for meget C02, pga. sin fremragende isoleringseffekt.
Hvordan hænger man tunge genstande op ?
Der findes en række forskellige muligheder for at fastgøre og hænge ting op i en gipsplade uden problem, ligesom der findes Styropor skruer som kan belastes med mere end 30 kg. Tungere genstande fastgøres direkte i betonvæggen, som kun befinder sig 5 cm bag det inderste lag Styropor. Ønsker man en væg som man direkte kan skrue i, kan man i stedet for en gipsplade anvende en fibergipsplade.