Der er mange muligheder for facadeløsning, når man vælger ISOBYG´s byggesystem. Men den oftest valgte er en pudset løsning.
Bygger man et normalt fritliggende eller sammenbygget hus i maksimalt 2 etager, skal der pudses med ca. 8-10 mm puds, såfremt puds-typen er testet efter SP Fire 105.
En normal puds-løsning vil bestå af en underpuds, som er en klæb hvori der placeres et glasfiber-armeringsnet.
Eksempel på Fiberarmeret grundpuds på ISOBYG (EPS)
-
-
Det første lag puds – en klæber, som er beregnet til at klæbe på EPS. Da EPS er et plant, ikke sugende underlag, er det nemt og godt at pudse på.
-
-
Ofte påfører man et tyndt lag puds, hvorefter man trykker et glasfiber-armeringsnet ind i den våde puds. Ved alle hjørner isættes hjørnelister, som ligeledes har et armeringsnet ud til begge sider, således at hjørnet forstærkes.
-
-
Når grundpudsen er tør, kan der påføres en overpuds. Normalt tager tørringen 1 døgn pr. mm puds. Dvs. når grundpudsen er påført, går der ca. 1 uge inden man kan påføre overpuds.
-
-
Indfarvet overpuds De fleste vælger en indfarvet overpuds. Overpudsen har ofte små sandkorn iblandet, som gør at der kommer en smule struktur på pudsen. Vælges kornstørrelse 1-1½ mm vil man på en 2-3 meters afstand ikke kunne se kornene, men blot opfatte det som “spil” i facaden. Kornene er også med til at holde facaden tør, da de får regndråber til at “springe” i mindre stykker når de rammer facaden, således regnen ikke løber ned ad facaden og opsuges af pudsen.
-
-
Overpuds som Silikat eller Silikoneharz holder huset pænt Til slut påføres en indfarvet puds. Pudsen er normalt en silikone harzpuds eller en silikat puds. Disse typer puds gør det meget svært for alger at gro, hvorved facaderne holder sig pæn i mange år. En hvid facade holder let 10-15 år inden den skal males første gang. Ud over de to nævnte puds-typer, findes der mange billigere puds-typer, med en markant kortere holdbarhed. En silikat og/eller silikone harzpuds er klart de dyreste løsninger. I forhold til en billigere løsning koster det gode valg typisk 5-10.000 kr. mere for et hus. Men det er klart ISOBYG´s anbefaling at vælge en ordentlig slutpuds, da man skal se på den i mange år. Med det mindre vedligehold er den desuden tjent ind igen efter en årrække.
-
Vedligeholdelse med puds
Mange er frygter at pudsen kan blive en dyr løsning på lang sigt., fordi den kæver vedligeholdelse efter 10-15 år.
Og ja, det koster noget at male. Men man skal huske på, at man har sparet mange penge i opførelse, ved at undgå mursten. Og den besparelse kan man let få en maler til at male huset rigtig mange gange inden det er er dårlig forretning, at have valgt pudsen. Og skal man male, har man også mulighed for, at ændre sit hus udtryk ved fx. at skifte farve, når man nu er igang.
Spar i ejendomsskat med ISOBYG
Alene besparelsen i ejendomsskat ved at få en tyndere væg, vil i mange kommune alene kunne finansiere at huset bliver malet hver 10-15 år. Med ISOBYG er væggene ca. 8-9 cm. tyndere end tilsvarende murstensvæg, og det betyder at man kan bygge et mindre hus med samme invendige m2. Og et mindre hus, betyder mindre i ejendomsskat.