Nedenstående funkishus er i to plan og bygget med ISOBYG etagedæk og 40 cm blok med u-værdi 0,11. I gulvet er brugt 300 mm EPS og i taget er der 400 mm isolering. Væggene består af ISOBYG´s 40 cm blok med u-værdi 0,11.
Huset har med et årligt forbrug på 22 kwh pr. m2 sikret ejerne en lav varmeregning, samtidig med at det bliver et klasse 0 hus, som opfylder kravene i år 2020. Dette er opnået uden brug af moderne trelags glas.
Bygherre har efterfølgende besluttet sig for, at anvende trelags glas og solceller i håb om, at huset bliver et plus-hus og leverer mere energi end det forbruger. De endelige beregninger er endnu ikke lavet herfor.
Bygherre har valgt at udnytte nogle af ISOBYG´s mange fordele til at få mange hjørnevinduer. Den stærke betonkerne sammenholdt med 8 mm armeringsjern over vinduerne sikre, at der ikke skal placeres stolper i hjørnerne. Det har således været næsten “gratis” at lave de mange flotte hjørnevinduer.
Huset har også vist sig særdeles tæt. Dette er meget vigtig når man ønsker at bygge lavenergi. Er huset ikke tæt nok, er det umuligt at opnå super lavenergi i praksis. Kravet jf. BR06 er 1,5 l/s/m2, og følger man den noget strengere passivhus-standard er det maksimalt tilladte ved en blowdoor test 0,6 l/s/m2. Som det ses af rapporten ligger værdien for funkishuset i Jelling på 0,13. Det er således over 10 gange så godt som det danske bygningsreglement forlanger og 4½ gange bedre en passivhus-kravet. Naturligvis har det krævet grundighed fra bygherre specielt omkring tætning af taget. Men måden hvorpå vinduer tætnes, og specielt omkring soklen viser ISOBYG systemet, hvorfor det er så ideelt til at bygge lavenergi med. Se blower-door testen her
Som det ses på billederne af det færdige hus, så er der monteret et bånd øverst på syd og vest facaden. Dette er en del af et projekt sammen med GaiaSolar vedr. bygningsintegration af solceller. Huset i Jelling er et glimrende eksempel på, hvordan man på en arkitektonisk smuk måde kan integrerer solceller i huset som et aktiv bidrag til den stramme arkitektur.